KRIS vil tro på sexofre
Læge Vibeke Møller fra rådgivningscentret KRIS i Århus er vred over den seneste tids spørgsmålstegn ved incestminder
For første gang har en dansk ret stoppet en incestsag fordi genopvakte minder om incest ikke kan bruges som bevis.
En dansk vice-statsadvokat sagde i fredag nej til at minder, fremkommet ved psykoterapi, kan bruges som bevis i en retssag. Psykolog Jytte Villadsen fulgte trop i DR Nyhederne samme aften:
– Incestoplevelser provokeret frem i psykoterapi er ofte falske. Derfor er der begået justitsmord overfor mange dømte, og psykoterapibehandlerne herhjemme er på vildspor, sagde hun.
Hvad siger Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte (KRIS) til en sådan anklage? De tilbyder nemlig hjælp til incestofre gennem terapi
– Det kan jeg overhovedet ikke acceptere, udtaler læge Vibeke Møller, formand for KRIS.
– Jeg blev vred, da jeg hørte det. Jytte Villadsen ved ikke, hvad det handler om. Folk husker nemlig ordinære minder og traumatiske oplevelser på to forskellige måder. Det er noget neurofysiologisk. Det gemmes simpelthen to forskellige steder i hjernen.
Men har I været ude for at genopvakte minder har været falske?
– Nej. Men jeg har været ude for, at folk ikke tror på det, klienten siger om seksuelle overgreb.
Du mener altså ikke en terapeut kan manipulere klienten?
– Vi lægger jo ikke ordene i munden på dem, men stiller spørgsmål.
Men tror I så på alt det, klienten siger?
– Ja, vi tror på folk og arbejder med dem udfra det, de fortæller.
– Men det er ikke det samme som at det vil holde i en retssag.
Hvorfor ikke?
– Fordi minder ofte ikke er fuldstændig nøjagtige. Men kernen i oplevelsen er rigtig nok.
Det vil sige, at I filtrerer oplevelserne? Er det holdbart?
– Minderne står jo ikke alene. Ofte har folk mærkelige reaktioner, som de først forstår, når minderne kommer frem.
Og det bliver så til anklager mod faderen
– Eller moderen eller andre. Ja, muligvis.
Men det kan jo slå et helt familieliv i stykker
– Ja, men det er ikke mit problem, fastslår Vibeke Møller, (billedet).
– Jeg skal først og fremmest tage mig af den misbrugte.
Hvordan ved man, om man er blevet seksuelt misbrugt? På KRIS hjemmeside gives en meget bred beskrivelse af følgerne:
Mindreværd, skam, skyld, frygt, mistillid, undertrykt vrede, bitterhed, had, seksuel dysfunktion, problemer i parforholdet, dårlig kropsbevidsthed.”
Og beskrivelserne bliver ikke mindre generelle som listen træder frem på skærmen:
Manglende forståelse for kroppens funktioner, manglende personlige grænser, sociale problemer”.
Er I ikke bange for at ramme en for bred gruppe med f.eks. sociale problemer”, spurgte vi:
– Nej, fordi vi tager ikke et enkelt punkt ud, svarer Vibeke Møller.
– De fleste, der har været misbrugt seksuelt, har mange af de nævnte problemer. Og det er ikke noget, vi har fundet på. Det står i alle bøger, der omhandler emnet.
Jeres liste sluttes med et Uden hjælp er følgevirkningerne ofte livsvarige”? Skaber det ikke frygt?
– Folk har jo brug for hjælp, om de så kun har få af de nævnte symptomer og uanset om det skyldes incest eller ej. Vi har haft folk i behandling, uden at årsagen var seksuelt misbrug.
Ifølge jeres hjemmeside behøver seksuelt misbrug ikke at indebære direkte seksuel kontakt, men også at se på handlinger af seksuel karakter og omtale af kroppens intime områder – hvem kan næsten undgå det i dag, hvor vi omklamres af seksuelle budskaber alle vegne?
– Det er jeg også irriteret over. Hvorfor skal voksne gå i seng med hinanden i børnefilm? Det er et overgreb!
– Jeg kender også børn, der har været tvunget til at se pornofilm. Sexfikseringen ødelægger barnet. De kan få brug for terapi senere i livet, slutter Vibeke Møller fra KRIS hovedkontor i Århus.
Mere information om KRIS på www.kris-dk.dk.
